Min filolog-far forklarer altings sammenhæng

Det fagsprog som græske filosoffer udviklede i århundrederne op til Kristi fødsel, præger vores tankegang i dag. Det er fra dem vi har uundværlige ord som tilfældig, væsentlig, mulig, virkelig. Uden dem kunne vi ikke beskrive og tale om verden som vi gør. Det kan du læse om i bogen Fra filologens værksted, som rummer 25 artikler af min far, klassisk filolog Johnny Christensen (1930-2018). Jeg linker til en af artiklerne nedenfor.

Fra filologens værksted udkom den 5. maj 2020 og kan købes for 220 kroner på Museum Tusculanums webshop. Figuren på forsiden er Glyptotekets Triton-statue, som optræder i en af bogens tekster.

Den 5. maj 2020 udkom bogen Fra filologens værksted, som jeg er medudgiver af. Bogen rummer 25 artikler skrevet af min far, Johnny Christensen, som døde i 2018.

Johnny var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet 1962-96 og beskæftigede sig med både filosofi, sproghistorie og sprogvidenskab. Det er ham der har indpodet i mig fascinationen ved ord og deres betydning, det smukke og levende sprog, sprogenes indbyrdes sammenhæng, og hvordan sproget spejler og påvirker vores tankemønstre.

Jeg bringer her en af de artikler fra bogen som allerbedst illustrerer Johnnys indsigt i sprogets væsen og hans evne til at forklare den betydning de klassiske sprog græsk og latin har for den måde vi tænker på. Når vi ser noget vi ikke kender, og spørger ”Hvad er det?”, forventer vi et svar som dels sætter den nye ting ind i en kendt sammenhæng og dels beskriver dens særlige egenskaber. Det gør vi, fordi vi tænker aristotelisk, argumenterer Johnny. Og når vi i det hele taget er i stand til at se det ”mulige” i en genstand (f.eks. i et vandløb, hvis kraft kan udnyttes hvis vi bygger en dæmning) så skyldes det at vores sprog er gennemsyret af direkte kalkeringer af græske filosofiske fagudtryk.

Læs artiklen Det europæiske sprog

Køb bogen