Citizen science stiller krav

til kommunikation

Ringmærkning af fugle, kortlægning af insekter, registrering af marsvin langs kysten. Eksemplerne er talrige på projekter, hvor borgere og videnskabsfolk går sammen om at tilvejebringe data, som kan gøre samfundet klogere og bane vej for nye løsninger. Men det stiller særlige krav til kommunikationsfærdighederne, når forskerne skal engagere de frivillige borgere.

I foråret 2019 bad forskere fra Syddansk Universitet den fynske befolkning om hjælp til at registrere marsvin, når de fik øje på dem langs stranden eller fra deres lystbåd. Forskerne designede en app, som de frivillige kunne bruge til at registrere deres observationer med. Projektet resulterede i 4700 observationer af marsvin og gav forskerne ny og detaljeret viden om de små hvalers levevis.

Når almindelige borgere på denne måde hjælper videnskabsfolk med at indsamle data, kaldes det citizen science – borgervidenskab.

Citizen science har eksisteret i mange år. Allerede i 1899 opfandt danskeren H. Chr. Cornelius Mortensen ringmærkning af fugle, og når vi i dag ved så meget fx om hvor fuglene trækker hen om vinteren, skyldes det at omkring 200 frivillige hvert år – efter kyndig oplæring – ringmærker op imod 100.000 fugle.

Den slags kan kun lade sig gøre, hvis forskerne kan gøre deres målgruppe begejstret, så de får lyst til at engagere sig i projekterne. Derfor er løbende dialog og tydelig kommunikation med de frivillige alfa og omega for citizen science-projekter.

Basalt skal kommunikationen med borgerne tre ting:

• Engagere og motivere
• Orientere og instruere
• Understøtte videndeling

Engager og motiver deltagerne
Mens traditionel forskningskommunikation fortæller om noget forkerne har fundet frem til, skal kommunikation om citizen science-projekter engagere befolkningen i noget vi ikke nødvendigvis ved så meget om endnu. Forskerne skal fortælle borgerne om hvad de får ud af at deltage i projektet, og om hvordan de er med til at gøre en stor og afgørende indsats for naturen eller samfundet. I nogle projekter skal der måske være en særlig gulerod i form af præmier eller eksklusiv adgang til viden, privilegier eller netværk.

Det kræver nøje overvejelser om forskningsprojektets brand. Hvad gør dette projekt helt særligt? Hvad er det store videnskabelige spørgsmål projektet besvarer? At blive skarp på det vil også være nyttigt i kommunikationen med andre interessenter – fx politikere, erhvervsliv og medier.

Orientér og instruér om projektet
I alle borgerinvolverende projekter er det vigtigt med et højt niveau af praktisk information. Dels proces-information om hvordan projektet skal forløbe trin for trin, og dels helt konkret instruktion i hvordan deltagerne fx bruger de redskaber der er nødvendige for indsamling af data.

Deltagerne skal hele tiden holdes opdaterede om projektets fremadskriden, og fx også helt konkret om hvordan og hvornår deres indsamlede materiale bliver taget i brug. Ofte skal resultaterne af de frivilliges arbejde først gennem en lang analysefase, så resultaterne kommer mange måneder efter at den sidste prøve er indleveret. Det er vigtigt at være i kontakt med de frivillige hele vejen igennem projektet, så deres engagement bevares. Der er nemlig brug for dem i det næste projekt!

Understøt videndeling

De medvirkende i et citizen science-projekt er projektets bedste ambassadører. De kan både være med til at engagere andre frivillige, og til at kommunikere om projektet og den nye viden til deres omgivelser. Derfor skal forskerne være gode til at fortælle om resultaterne og give de frivillige noget at formidle videre. Det kan være tal og fakta om projektet, overraskende fund, ”funfacts” osv. – formidlet i et hverdagssprog og i et format som er nemt at dele.

Med god kommunikation er citizen science med til at gøre videnskab til allemandseje. Det styrker samfundet – og imødegår misinformation og fake news!