Kom i øjenhøjde med modtageren! Lug tørre ord og formuleringer ud af dit sprog

Knastørre papirord fylder i sproget til ingen nytte. Her er nogle bud på hvordan du undgår dem – så din tekst bliver skarpere, kortere og mere læsevenlig!

Vi bruger blandt andet de tørre ord og formuleringer for at vise hvor kloge vi er ...

’I henhold til det almene princip om normalisering er der i de fleste af Kriminalforsorgens institutioner indført mulighed for, at de indsatte kan erhverve sig dagligvarer og selv forestå tilberedningen af disse.’

I min tid i Kriminalforsorgen grinede vi kommunikationsfolk af denne utrolige sætning som egentlig bare betød: Når du sidder i fængsel, skal du selv købe ind og lave mad. I virkeligheden er der ikke noget at grine ad, for hvis ikke vi formulerer os klart og præcist, er der stor risiko for at dem vi er i dialog med, ikke forstår hvad vi mener.

At kommunikere er en proces hvor de spredte og vilde ideer det ene menneske har i hovedet, formidles, så den anden forstår dem og ser dem for sit indre blik nogenlunde som afsenderen ser dem. Sproget er den mekanisme eller ’app’ eller som omdanner tankerne til ord og gør at de kan afkodes. Men processen er kompleks, og meget kan gå galt undervejs.

Det gælder især når vi skriver. Her mangler vi samtalens virkemidler: stemmeføring, ansigtsudtryk og gestik. Derfor må vi være meget præcise når vi kommunikerer på skrift, for der sniger sig let tomme ord ind, som ikke gør teksten klarere eller nemmere at læse, blot længere og tungere. Nogle kalder disse udtryk for papirord, fordi de typisk kun optræder på skrift, og ikke når vi taler med hinanden.

Løb din tekst igennem for tørre ord!

Her er 10 almindelige knastørre ord eller formuleringer og forslag til alternativer. Du kan hente længere liste med over 80 ord her.

Når du har skrevet en tekst, så løb den igennem med listen liggende ved siden af dig. Slet unødvendigt fyld, og find kortere og mere moderne erstatninger for nogle af de lange ord og formuleringer. Det er ikke meningen at du skal skrive ’pixisprog’, men de små ord på to, tre og fire bogstaver er netop gode fordi de varierer tekstbilledet – især i tekster med lange fagudtryk i. Teksten bliver lettere, lysere og mere varieret at se på – og mere indbydende at læse.

Hvorfor skriver vi stadig tørt og støvet? I årtier har kommunikationsfolk og sprogrådgivere prøvet at få os fra at bruge de knastørre ord og formuleringer, men vi bliver ved! Det er der især tre grunde til:

• Vi vil vise at vi er kloge. Det komplicerede sprog fortæller læseren at vi har en lang uddannelse og forstand på komplekse ting. Men digteren Soya havde ret da han for mange år siden sagde: ’Selv det nemmeste kan siges svært, og det er nemt. Og selv det sværeste kan siges nemt, men det er svært.’ Det er ikke svært at sætte en masse lange, men indholdsløse ord ind i en tekst. Men at formulere sig klart, kort og præcist er langt sværere og kræver at vi gennemtænker budskabet nøje og omhyggeligt vælger vores ord.

• Vi vil vise at vi har magt. Det er især det offentlige der kan falde i denne fælde. Mange myndigheder har principper om at være i øjenhøjde med borgerne og om at sagsbehandlingen skal være gennemsigtig, men i gamle dage var det anderledes, og resterne fra de tiders indviklede og næsten uforståelige kancellisprog sidder stadig i mange myndigheders sprog. Det gælder udtryk som i henhold til, på foranledning af, foretage en vurdering osv.

• Vi forsøger at sløre indholdet i vores tekst med vilje, enten fordi budskabet er upopulært, eller fordi vi ikke helt ved hvad vi mener. Her låner skriftsproget en dårlig vane fra talesproget, for eksempel når en minister siger, at ’det kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt’. Måske virker det lange udtryk mindre afvisende end blot ’Det vil jeg ikke sige nu’, og det åbner en lem for at man kan sige noget på længere sigt. Men på skrift bliver udtrykket tungt og klodset og svært at afkode.

Den store fejl i alle tre situationer er at afsender og modtager, de to parter i ’samtalen’, ikke er lige. For at vi skal have en chance for at formidle præcis hvad vi mener, til den vi taler med eller skriver til, er vi nødt til at se hinanden direkte i øjnene (eller forestille os at vi gør, når kommunikationen foregår på skrift). Vi må tro på at den vi skriver til, er en jævnbyrdig, som blot ikke ved lige dét om det givne emne som vi gør. Ellers mislykkes den vanskelige proces hvor den enes vidtløftige ideer oversættes til noget som den anden kan forstå, og som kan knytte de to sammen og skabe udvikling.

Tænk derfor over de knastørre ord og formuleringer næste gang du sætter dig til tastaturet. Find alternativer, eller slet dem simpelthen, og få en skarpere, kortere og mere læsevenlig tekst!